Med dette – Støtteforeningen Hospice Koldings – tiende nyhedsbrev – kan bestyrelsen fortælle, at arbejdet med at udbrede den palliative indsats fortsætter, at vi afventer den endelige vedtagelse af Kolding Kommunes budget for at få et overblik over en tidsplan for palliative pladser i Kolding – og om et frugtbart samarbejde med de palliationssygeplejersker, som kommer i borgernes eget hjem.
________________
NYT FRA FORMANDEN
Det gode samarbejde mellem Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelse og Kolding Kommune fortsætter. Det fælles mål er at udbrede den palliative indsats til Kolding Kommunes borgere.
INTERVIEW OM FORTID OG FREMTID
Formand Lissen Schougaard, næstformand Lis Ravn Ebbesen og Inga Rønn, som repræsentant for de frivillige, er alle blevet interviewet af Lisbeth Galtung, som er nytiltrådt seniorkonsulent i Kolding Kommune. Interviewet har handlet om både støtteforeningens historie og om Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelses tanker om fremtiden
MØDE OM PALLIATION PLADSER
Repræsentanter fra Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelse mødes med seniordirektør Annette Lund i oktober. Her vil repræsentanter fra Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelse og kommunen drøfte, hvordan vi sammen kommer videre i forhold til plejecenteret i Skovparken.
NYT BUDGET PÅ VEJ
En endelig tidsplan for plejecenteret Skovparken afventer en endelig vedtagelse af budgettet for Kolding Kommune. Vi håber i Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelse, at vi kan fortælle mere om planerne i næste nyhedsbrev, som sendes til støtteforeningens medlemmer den 16. december.
NYT FRA GÆSTEHUSET
Gæstehusets daghjem holder fortsat åbent hver tirsdag formiddag. Målgruppen er primært de personer, som har tilknytning til palliationssygeplejerskerne i deres eget hjem.
Udover dette tager Støtteforeningen Hospice Koldings frivillige sig primært af de borgere der opholder sig på en palliationsplads på Vesterløkke.
Er der ønske om det, så kigger en frivillig gerne forbi og lytte til, hvilke tanker, ønsker og behov, der fylder hos beboeren. Det kan for eksempel være et ønske om, at have en stille fællesstund med et andet menneske.
Besøgene vil normalt ske tirsdag, hvor en frivillig er til stede. Men hvis en beboer på en palliationsplads på Vesterløkke eller en person, som har tilknytning til palliationssygeplejerskerne i deres eget hjem, ønsker et besøg, så kan en frivillig altid kontaktes om en besøgsaftale.
Kontakt venligst personalet på Vesterløkke, som vil være hjælpsom med at etablere en aftale.
TAK FOR BLOMSTER
Det er med stor glæde at Støtteforeningen Hospice Kolding modtager buketter fra Proflora.
Næsten hver uge har vi fornøjelse af at kunne pynte med blomster på Vesterløkkes fællesarealer og på de palliative stuer. Det vækker stor glæde for de indlagte på de palliative stuer, der oplever at der bliver gjort noget særligt for dem, hvilket er hele tanken omkring Gæstehuset.
NÆSTE NUMMER
Næste nummer af Støtteforeningen Hospice Koldings nyhedsbrev bliver udsendt søndag den 16. december. Har du forslag til indhold til nyhedsbrevet er du velkommen til at sende dem til Nils Sjøberg senest torsdag den 12. december på sjoeberg.nils@gmail.com
Teksten er skrevet af og indhentet af bestyrelsesmedlem Nils Sjøberg (Ansvh. efter presseloven)
Kilde: billeder er fra private og fundet på google