Donation og gaver

Støtteforeningen for Hospice Kolding modtager hvert år pengegaver og/eller tjenesteydelser fra både private, institutioner, foreninger og virksomheder. Den støtte er vi meget glade og dybt taknemmelige for. Det beviser nemlig, at vi er mange, som ønsker etableringen af et hospice i Kolding-området.

Alle beløb er velkomne – store som små…

En støtte kan være i form af:
– en donation
– en arv
– at betænke Støtteforeningen i stedet for blomster til begravelse/bisættelse

SÅDAN GØR DU: Kontakt os via formularen eller kontakt donationsansvarlig, Claus Warming Mail: clwa@clauswarming.dk  eller på mobil: 27815248 – (ved intet svar send en sms)

DET PRAKTISKE: Vi har via vores medlemskab af Hospice Forum Danmark mulighed for at gøre donationer skattefrie for op til kr. 15.600,-.
Der er ingen nedre grænse. Kassereren indberetter ved årsskiftet donationer via Hospice Forum Danmark til SKAT. Hospice Forum Danmark er godkendt af SKAT til at modtage gaver, der for giveren er omfattet af skattefradrag efter ligningslovens § 8A. Det er IKKE muligt for gavegiveren selv at indberette beløb. For A/S og ApS virksomheder gælder de samme regler.

DATABESKYTTELSE: Hvis du ønsker skattefradrag for din donation, så skriv “skattefradrag” i feltet “Ordre bemærkninger”. Vi henvender os herefter til dig for at få oplyst dit CPR eller CVR nummer.