Med dette – Støtteforeningen Hospice Koldings – 12. nyhedsbrev – sætter vi fokus på at Kolding opgradering af palliationssygeplejersker, på at kommunen inviterer Støtteforeningen ind i arbejdet med et nyt plejecenter i Skovparken, fortæller om nye samarbejder med frivillige organisationer og opfordrer alle til at deltage i Støtteforeningen Hospice Koldings generalforsamling mandag den 7. april.
EN GOD NYHED
Kolding Kommune har opnormeret sit antal af palliationssygeplejersker. Ligesom blandt andet Heidi Beier Helten er tilknyttet Vesterløkke, vil der nu også blive tilknyttet palliations- sygeplejersker til alle øvrige del af kommunen.
Samtidig er Kolding Kommune i gang med at implementere ”Hjælp i Hjemmet” og har inddelt kommunen i 12 distrikter, der igen er inddelt i et samarbejde i 4 klynger (Nord, Syd, Øst og Vest). Til hver klynge er der tilknyttet en palliations- sygeplejerske.
Dette vil være gennemgående også for andre specialer. Også plejehjemmene indgår.
Fra støtteforeningen Hospice Kolding tror vi på, at det kan forstærke den palliative indsats på plejehjemmene, som er noget af det vi har arbejdet for. Vi glæder os til samarbejdet.

FREMTIDEN
Vi fastholder det gode samarbejde med Kolding Kommune.
Planen er fortsat at
støtteforeningen inddrages i tankerne omkring Skovparken. Den gensidige aftale er, at når arbejdet om Skovparken igangsættes, skal Støtteforeningen Hospice Kolding inviteres ind i et samarbejde.
På landsplan er der sat fokus på tidlig palliativ indsats, og den opgave skal Kolding kommune naturligvis være med til at løfte.
Støtteforening for Hospice Kolding ser samarbejdet omkring Vesterløkke og de 2 palliative pladser, som en mulighed for at få implementeret hospicetanken og støtte op om en tidlig palliativ indsats.
Dog er det uklart, hvem der i fremtiden skal drifte det, om end ansvaret for nogle af pladserne højst sandsynligt vil ligge i klyngerne og de nye sundhedsråd, der er i kommunen.
FOREDRAG OG SAMARBEJDE
Støtteforeningen Hospice Kolding er med i 2 dialogfora.
På Sundhedscenteret mødes vi med andre patientforeninger. Vi udveksler erfaringer og forsøger at planlægge et årligt arrangement sammen.
I år bliver det torsdag den 25. september et sted mellem kl. 17.00-21.00. Regionsrådsmedlem Anja Aalund, V, vil holde et foredrag om, hvordan man får “livsglimmer” ind i tilværelsen, når den er fyldt
med “livsflimmer” på grund af en syg pårørende. Mere herom senere.
I regi af frivilligcenter Kolding mødes repræsentanter fra Støtteforeningen Hospice Koldings bestyrelse med alle de frivillige foreninger på socialområdet.
Også her udveksler vi erfaringer og planlægger frivillig ugen i uge 39.
Desuden er alle foreninger blevet tilbudt at komme på det sociale ”compas”. En hjemmeside, hvor du kan finde alle Koldings foreninger på det frivillige sociale område. Herunder også Støtteforeningen Hospice Kolding.
HUSK GENERALFORSAMLINGEN
Kom og vær med til Støtteforeningen Hospice Koldings generalforsamling.
I år holdes mandag den 7. april generalforsamlingen i Gæstehuset på Plejehjemmet Vesterløkke, Vesterløkke 10 i Bjert. Vi begynder klokken 19.00.
Efter generalforsamlingen vil der være et lille musikalsk indslag i form af fællessang med Arne Jeppesen fra Sdr. Bjert.
Desuden vil vi give et lille indblik i, hvad de frivillige kan tilbyde borgere på Vesterløkke og deres pårørende.
På generalforsamlingen skal vi desuden have en snak om de muligheder, vi som støtteforening ser for at udbrede hospicetanken til alle plejecentre i kommunen – og hvordan det gode samarbejde med Kolding Kommune kan udbygges.
NYT FRA KASSEREN
Dit medlemskab gør en stor forskel
– opdateret betalingsløsning er klar….
På Støtteforeningen Hospice Koldings hjemmeside er medlemssystemet igen oppe at køre. Det gør en forskel, at vi er mange registrerede medlemmer der støtter op om vores fælles vision.
Takket være jeres fantastiske støtte er vi godt på vej til at realisere vores ønske om udbredelsen af hospice tilbud i Kolding Kommune. Vi er tættere på målet end nogensinde før. Samarbejdet med Kolding Kommune er i god gænge, og vi er overbevist om, at med jeres fortsatte
engagement, kan vi skabe en forskel for patienter og deres pårørende.
Mange af jer har allerede sikret jeres medlemskab for 2025 – en kæmpe tak for det! Jeres bidrag betyder alt for os. Men vi har brug for endnu flere registrerede medlemmer for at nå vores mål. Hver krone tæller og hjælper os med at:
- Sikre en værdig afslutning for patienter i fremtiden: Jeres støtte bidrager direkte til at vi kan skabe et tilbud, der skal sikre hospice-tilbud der giver et trygt og omsorgsfuldt miljø for patienter i livets sidste fase.
- Skabe et velfungerende samarbejde med Kolding Kommune: Din støtte styrker vores stilling i samarbejdet med kommunen og sikrer et optimalt udgangspunkt i den løbende dialog med vores nationale-, regionale- og lokale politikere.
- Opretholde foreningens drift og administrative fornuftigt niveauet: Målet er at adskille drift og opsparing. medlemmernes årlige medlemskontingent dækker støtteforeningens årlige drift- og administrationsomkostninger. Alt sammen så donationer og ekstraordinære indtægter kan øge foreningens opsparing.
Desværre har vi haft udfordringer med vores betalingssystem. Det er løst via en god lokal IT-leverandør. Se mere om IT-virksomheden her: iconiq.dk
Kontingent og opdatering af adressekartoteket.
Stor tak til alle jer der allerede har betalt kontingent via vores opdaterede betalingsløsning. Til dig der ikke har registreret dig endnu kan det nemt gøres via hjemmeside: https://hospicekolding.dk/medlemskab/almindelig-medlem/
Et personligt medlemskab koster kun 100 kr. om året – en lille pris for en stor indsats.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Lars på 60132868 eller skrive til clwa@clauswarming.dk
Tak for din støtte!
NÆSTE NUMMER
Næste nummer af Støtteforeningen Hospice Koldings nyhedsbrev bliver udsendt søndag den 15. juni. Har du forslag til indhold til
nyhedsbrevet er du velkommen til at sende dem til Nils Sjøberg senest torsdag den 12. juni på sjoeberg.nils@gmail.com
Teksten er skrevet af og indhentet af bestyrelsesmedlem Nils Sjøberg (Ansvh. efter presseloven)
Kilde: billeder er fra private og fundet på google.


