Gennem 30 år engageret socialpolitiker i Kolding Byråd for SF. Hun er formand for social- og sundhedsudvalget.


”Jeg er ikke kun en ambassadør for et lokalt Hospice. Jeg vil politisk kæmpe for det.

Min mor døde af kræft for 20 år siden. Ca. et halvt år inden havde hun brug for aflastning, da min far havde en brækket arm. Hun ville så gerne blive i hjemmet, og min søster påtog sig plejeopgaven. Selvom jeg elskede min mor, kunne jeg ikke se mig selv i en plejeopgave. Det fik mig til at overveje min holdning. Det er flot, når nogen kan, – men jeg synes, det er en menneskeret også at holde fast i at være kærlig datter eller elskende og omsorgsfuld ægtefælle. Det forhold skal bevares. Det skal man ikke tvinges til at ændre af en plejeopgave, man pålægges. En i min familie døde af kræft for godt 5 år siden. Hun ville gerne have været på hospice, men da der ikke var plads ifølge sygehuset, så hendes unge datter sig nødsaget til at søge plejeorlov. Det var hverken mors eller datters ønske. Uheldigvis eller heldigvis døde min svigerinde den weekend, hvor hun skulle udskrives om mandagen. Desværre kan jeg andre lignende historier. Og for mig er det uværdigt, at det, der skal fylde den sidste tid, man har tilbage, er, hvordan man får en optimal pleje. Siden har jeg været optaget af hospicetanken. I SF’s valgoplæg til kommunalvalg 2013 stod der: SF vil arbejde for et lokalt Hospice. Personligt vil jeg det, fordi det er vigtigt, at man i sine sidste dage kan være så tæt som muligt på sin familie, så de kan besøge en. Og at man samtidig som døende får en faglig, omsorgsfuld og smertelindrende behandling.”