Folketingsmedlem for Venstre


 

En værdig afsked med livet

 

Hospice kan være det gode alternativ, når der ikke længere er mulighed for behandling og helbredelse, men behov for pleje, lindring og omsorg.

Èn af mine tidligere kollegaer mistede for nylig sin hustru. Han skrev til mig om hendes sidste tid på hospice: ”Min oplevelse har været, at hospice er fantastisk godt. Jeg sover hver nat på hospice, og vi får en supergod omsorg af kærlige sygeplejersker”.

 

Så klart og enkelt kan værdien af hospice formuleres. Her er plads til omsorg, til tid og nærvær i livets sidste stunder.

Mit ønske er, at mange flere får muligheden for at kunne vælge at dø på et hospice. Og at man kan vælge et hospice i Kolding.