2.Viceborgmester, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Gruppeformand for Socialdemokraterne i Kolding

Uanset hvordan livet former sig for os som mennesker, bør en værdig død være en lige ret for alle.

En vigtig valgmulighed til en værdig afslutning på livet er hospice-tanken. Det bør og skal være muligt at vælge en afslutning på livet der tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker, samt til deres pårørende.

Et Hospice tæt på Solkær Enge ved Sdr. Stenderup midt i et smukt naturskønt område, hvor der er fokus på omsorg, varme og støtte hvor tonen er lys og afvæbnende – hvor livet og døden mødes, er ikke bare en smuk tanke og en drøm. Det er en virkelighed vi sammen kan lykkes med. For uanset hvem vi er og hvad vi har budt livet eller hvad livet har budt os, så er vores fælles udgangspunkt fødslen og døden. Lad os sammen tage hånd om en varm og værdig afslutning.

Venlig hilsen

Chr. Haugk