Opgaver

Som frivillig udfører du ikke opgaver som tilhører læger, sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter – heller ikke, hvis du som frivillig har en sådan professionel baggrund. Derimod kan du involvere dig i næsten alt andet. 

Du kan tilbyde hjælp som:

  • at være til stede, snakke, være støttende og lyttende for både patienter og pårørende, 
  • at være observerende i forhold til forandringer hos patienter og pårørende samt meddele disse til palliationssygeplejersken eller din koordinator. Du vil modtage rapport om hospitiets brugere, når du kommer, og du vil igen aflægge din egen, inden du tager hjem. Du kan have dage, hvor du er mere aktiv – og dage, hvor du er mere tilbageholdende. Du kan hjælpe de pårørende, sygeplejersken og andre, som arbejder på stedet. 

Du kan også tilbyde mere praktisk hjælp som f.eks. vågetjeneste, uddele drikkevarer eller mad, hjælpe til med madlavning, tage imod gæster og hjælpe med oprydning, forsørge hospitiet med udsmykning, blomster, borddækning osv., gå eller køre ture og du kan måske massere eller sætte hår, male eller læse højt.