Morten Skov

Filialdirektør i Fynske Bank, Kolding afdeling

Værdighed er vel det ord som jeg først kommer på, når jeg tænker på, hvad jeg forbinder med et Hospice. I en situation hvor døden desværre er uundgåelig, er det vigtigt at den sidste tid skaber ramme for en værdig afslutning på livet. Dels for ens egen skyld, men også de pårørende som skal sige farvel. Jeg forestiller mig at den sidste tid handler om minder og om ikke at fortryde noget. Jeg tror på at et Hospice kan sikre en værdig og så vidt muligt smertefri afslutning på livet, både fysisk men i sær også psykisk.

Jeg har aldrig kendt min morfar, da han døde ganske ung af sclerose. Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner ham meget og derfor har det tit påvirket mig, at jeg aldrig har mødt ham. Men jeg forbinder altid mine tanker om ham, med at han døde ung og rask og ikke i smerte og uværdighed. Min pointe er, at det er vigtigt at vi husker de efterladte som dem de var, og ikke for smerte og sorg.

Det er derfor med den største respekt, at jeg støtter etableringen af et Hospice i Kolding. Så dem der ingen vej har tilbage, kan gå herfra med værdighed og at deres efterladte husker de gode minder.

Morten Skov

Filialdirektør – Fynske Bank A/S