At sætte skib i søen og iagttage dets første strygende færd hen over vandoverfladen for at erobre
verden er et flot syn, som opfordrer til flere søsætninger. Efterhånden som flåden vokser kræves
der større indblik, overblik og indsats for at holde flåden på ret køl. Kaptajnen ansætter kompetente
medarbejdere, som videreudvikler de gode ideer. Skibene bliver sendt på værft og renoveret til
ukendelighed, men de oprindelige kvaliteter er fortsat fundamentet.

For tre år siden søsatte vi www.hospicekolding.dk . Det har været spændende at følge og støtte
sejladsen frem til i dag. Støtteforeningen for Hospice Kolding har store ambitioner for fremtiden,
hvilket kræver en søstærk flåde. Nye medarbejdere med ny inspiration og indsigt har tilbudt sig og
bygget et nyt og flot skib, som er rustet til fremtidens store udfordringer. Det er en fornøjelse for
mig at erklære www.hospicekolding.dk for gensøsat i et gedigent og funktionelt design, samt med
et kompetencestærkt mandskab.

Velkommen til samarbejde Søren Pedersen, Tine Kildahl og Ina Lave.

Venlig hilsen
Vibeke Petersson