Gennem 32 år engageret socialpolitiker i Kolding Byråd for SF.
”Jeg er ikke kun en ambassadør for et lokalt Hospice. Jeg vil politisk kæmpe via de netværk, jeg har”.
I 2013 blev min mand så ramt af lungekræft og bad om, at få lov at dø herhjemme. Det gjorde han i 2021. Hans ønske fik mig til, at overveje om jeg mon kunne klare det uden aflastning? Det betød for mig, at jeg kastede mine kræfter ind for, at få etableret de 2 palliative pladser Kolding Kommune driver som en del af Gæstehuset og et daghjem, hvor min mand kunne spille skak eller kort, så jeg kunne få ”fri.” Jeg fik som bestyrelsesmedlem rejst midler og i dag fremstår Gæstehuset lyst og lækkert med en stor udestue, hvor frivillige fra støtteforeningen sikrer alvorligt syge et par gode timer.
Oprindeligt blev jeg ambassadør for Hospiceforeningen, fordi min mor døde af kræft for 25 år siden. Ca. et halvt år inden havde hun brug for aflastning, men ville så gerne blive hjemme, så min søster påtog sig plejeopgaven. Selvom jeg elskede min mor, kunne jeg ikke se mig selv i en plejeopgave. Selvom jeg plejede min mand synes jeg, det er en menneskeret også at holde fast i at være kærlig datter eller elskende og omsorgsfuld ægtefælle. Det skal man ikke tvinges til at ændre af en plejeopgave, man pålægges. En i familien døde af kræft for10 år siden og ville gerne på hospice. Men hendes unge datter blev nødsaget til at søge plejeorlov. Det var hverken mors eller datters ønske. ”Heldigvis” døde moderen den weekend, hvor hun skulle udskrives. Derfor blev det vigtigt for mig at der var Hospicepladser nok tæt på.
